Chardonnay 60%, Pinot Noir 40%
’Hvor er den en smuk, kølig, stringent og stålsat aroma med lyse bær, lidt tropisk, mango, gærede bær, modne æbler, dejlig animalsk og har derudover lidt fennikel, kål … liflig inderlighed, meget fin, tør og støvet.’
Rolf Madsen/VineXpressen skriver: Super lækker farve, lys og ”lakset”. Indtagende duft med indslag af ristede nødder, flødekaramel, rugbrød, lidt æblekerner og et lille snift af røde bær samt kridt. Meget veldrejet mousserende vin, der er et supergodt og prisbilligt alternativ til champagne. I øvrigt pinot noir 60%, chardonnay 40%. Høj genkøbsfaktor.
Morten Wamsler/Flaskehalsen giver denne vin flg. overskrift: Australske charme-bobler. Han fortsætter anmeldelsen med flg.: Jeg elsker fornemmelsen af, når det lykkes at finde en flaske bobler, som både rammer de kræsne og dem, der gerne vil have det knap så kompliceret. Sådan er det med australske Sidewood Chloe Cuvee, der er skabt i de lune bakker omkring Adelaide, og som er baseret på en blanding af Chardonnay og Pinot Noir.
I næsen er der en charmerende og fyldig stil, som stadig har friskheden og elegancen, der gør den interessant, og som pirrer nysgerrigheden. I smagen er det en tør oplevelse, der ikke desto mindre har en snert af det, der kan gøre bobler endnu mere imødekommende og behagelige for dem, der ikke vil have det alt for tørt og stringent.
Det er en skøn balance, der stilistisk rammer samme målgruppe som en god Cava – og her mener jeg evnen til at ramme dybden og fylden samtidig med, at det er tørt og nuanceret. Prismæssigt er vi på et næsten perfekt niveau til samme målgruppe, for hvis du ikke er vant til at kaste over 200 kroner efter en flaske bobler, så vil du opleve, at du får en fremragende kvalitet for pengene.
Er du ikke bleg for at kaste 4-500 kroner efter en Champagne, vil du opleve, at elegancen og finessen er lidt mere begrænset her, men at du ikke desto mindre får en fremragende og charmerende flaske for pengene.
--
Priser:
96 POINTS | AUSTRALIAN WINE SHOWCASE MAGAZINE
95 POINTS | PATRICK ECKEL
GOLD | 2018 CATAVINUM WORLD WINE COMPETITION
GOLD | 2018 INTERNATIONAL WORLD WINE AWARDS SPAIN
GOLD | 2017 AUSTRALIAN WINE SHOWCASE MAGAZINE