Chardonnay. I gaveæske.
'Sikke en lille charmetrold af en flaske … og med en næse, som bare passer til den lille buttede flaske, meget landlig, sødgæret med tropisk frugt, pærer, overmodne æbler, fersken, honningmelon, et tør franskbrød fra brødskabet samt en lille stak mariekiks. Nice.
Smagen er utrolig tør og syrlig, masser af citron og bitter grape. Det er svært at begribe, at det er 100% Chardonnay med sådan en vild syre. Det er sgu stærkt gået, men heldigvis vinder vinen ved lidt luft i glasset og den sure kælling bliver en mere omgængelig, rund og tiltrækkende perlende kvinde, hvor syren slet er ikke så dominerende. Med en mousserende vin er det en balancegang, at finde punktet hvor vinen får luft og boblerne ikke helt er forsvundet.'
Morten Wamsler/Flaskehalsen giver denne vin flg. overskrift: Spændende Sprankel fra Sydafrika. Han fortsætter anmeldelsen med flg.: Vi har det med at betragte bobler som værende et europæisk fænomen – vi vælger næsten altid fransk, spansk eller italiensk – og når det skal være rigtig frækt kan vi rode os ud i noget tysk, østrigsk eller for den sags skyld dansk eller engelsk.
Men selvfølgelig er der også bobler fra de oversøiske vinlande, og Sydafrika er ingen undtagelse. Babylonstoren Sprankel Brut er en ret spændende oplevelse, for her finder vi en usædvanlig balance mellem det friske og det enormt fyldige – det syreprægede og noget, der er på nippet til at være rustikt med sin tørhed og sine skarpe kanter. Samtidig er det en vin, der udvikler sig ret vildt, mens man smager den.
Herfra er anbefalingen ret entydig – drop idéen med at snuppe dine bobler direkte fra køleskabet. Det er egentlig sjældent nogen god idé, men med Sprankel er det en udpræget dumhed. For ved køleskabstemperatur får du citrus, sure kanter, syrlige frugter og bobler, der springer utålmodigt mellem tunge og gane. Hvis man på dette tidspunkt forsøger at opleve alle finesser på samme tid, vil det være omtrent så overskueligt som at lægge mærke til al bevægelse i en hyperaktiv myretue.
Næh, lad Sprankel være afkølet. Sørg for at holde den på noget der minder om 12-14 grader, og lad den falde til ro, når du har poppet proppen. Boblerne finder et mere naturligt energiniveau og den mere fedmefulde smag af Chardonnay lægger sig nydeligt side om side med de forbavsende syreprægede elementer. Her er balancen rigtig flot, og Sprankel minder pludselig om den elegante sommerfugl på etiketten fremfor førnævnte uoverskuelige hidsigprop af en myretue.
Udfordringen er at holde temperaturen på rette niveau, og at finde lige præcis den anledning, hvor den enormt fyldige smag, der på sit topniveau rummer både lime og citrus side om side med mere tropeprægede frugter og en vis Chardonnay-klassisk fedme. I min verden har vi her at gøre med en vin, der vil fungere optimalt som et glas, der kan sætte punktum efter en finere middag – og skal du nødvendigvis fylde mad i munden samtidig, så lad den være en fræk ledsager til en osteanretning.
