Italienske vindistrikter
![]() |
Piemonte
Piemonte er hjemstedet for trøfler, kasteller højt oppe og Barolo & Barbaresco! Asti, Alba og Langhe er de 3 vigtigste områder. Piemonte, som er Italiens 2. største region med hovedbyen Torino - ligger for foden af Alperne og Appeninerne - og er et af de vigtigste områder i Italien, både hvad angår vin og gastronomi. Her produceres nogle af Italiens bedste kvalitetsvine.
Vin fra Piemonte er vin fra foden af de prægtige italienske alper. Rent vejrmæssigt er Piemonte præget af kolde, lange vintre og varme, lyse somre samt et tåget efterår. Dette typiske norditalienske vejr bidrager sammen med en kalkholdig jordbund til, at vin fra Piemonte er omgivet af stor respekt og anseelset.
Marche
I det centrale Italien nord for Abruzzo finder vi denne stadigt lidt oversete region, Marche. Eftersom Appenninerne gennemløber hele regionen fra nord til syd, begrænses den egentlige vinproduktion til de bakkede egne, der strækker sig ca. 40 km ind i landet fra Adriaterhavskysten. Klimaet er stabilt og de kølige vinde fra havet sikrer, at de mange dale er godt ventilerede. De fleste vinstokke vokser i en højde mellem 200-700 meter over havets overflade.
Hvidvinsdruen, som dominerer, er Verdecchio. Montepulciano er den dominerende rødvin.
Puglien
Puglien ligger i Syditalien og er meget fladt. Puglien er et af de seneste områder i Italien, som har markeret sig kraftigt. Med sin megen sol, flade landskab og høje fugtighed har Puglien de bedste omstændigheder for at producere vin og andre landbrugsprodukter. Vinene er oftest kendetegnet ved lavt garvesyreindhold, megen alkohol og stor frugtighed. Kendetegn som passer godt til den danske mad og smag.Det bliver ret varmt om sommeren, noget man smager i de kraftige vine som kommer herfra. Salice Salentino og Primitivo er de vigtigste druer. Den sidste bliver også brugt til at lave en pragtfuld dessertvin!
Sicilien
Sicilien er med sin 158.000 Ha Italiens største vinareal. Siciliens natur er meget varieret idet golde områder veksler med dyrket landbrugsjord. Etna og vulkanerne på de nordlige naboøer Lipari og Vulcano er gode dyrkningsområder for vin, derudover er den sydlige ø Pantelleria en af regionens bedste leverandører af søde Moscato vine. Traditionen for vindyrkning er lang, da man allerede eksporterede vin til antikkens Grækenland.
Der findes et væld af lokale druesorter og derfor et utal af vintyper!