Frankrig

Franske vindistrikter

Alsace

Inde mellem Rhinen og Bjergkæden Vogeserne i det nordøstlige Frankrig ligger Alsace, som vel nok er verdens bedst kendte hvidvinsområde. Med et areal på 14.500 Ha.,som strækker sig 100 fra nord til syd og nogle steder en bredde på mindre end 1 km, er Alsace det geografisk mindste vinområde i Frankrig, men er absolut blandt de mest betydningsfulde.

Når Alsace omtales som et hvidvinsområde, skal dette tages bogstaveligt. Omtrent 91%, af al vin produceret her, er hvidvine eller hvide mousserende. Det betyder, at Alsace årligt producerer knap 150 millioner flasker hvidvin. Faktisk udgør hvidvinen fra Alsace næsten 20% af al hvidvin produceret i Frankrig.

Karakteristisk for Alsace-hvidvinen er den tørre og meget aromatiske stil. Dette skyldes naturligvis valget af druer. I Alsace taler man om "de 7 druer". Her mener man de 6 hvidvinsdruer: Riesling, Muscat, Pinot Blanc, Pinot Gris, Sylvaner, og Gewurztraminer. Som eneste rødvinsdrue anvendes Pinot Noir.

Bourgogne

Bourgogne er et af Frankrigs kendteste vindistrikter, der strækker sig fra Chablis i Nord til Beaujolais i Syd. Her produceres både fremragende hvid- og rødvin.

Pinot Noir og Chardonnay druerne i Bourgogne's vine indtager unægteligt en særstilling i vinverdenen. Meninger og smag er forskellige, men det er alment kendt, at såvel Pinot Noir rødvine som Chardonnay hvidvine fra Bourgogne - i de bedste år - er blandt det ypperste i verden.

Bourgognedistriktet rummer adskillige verdensberømte appellationer. De mest kendte er Beaune og Nuits St. Georges. Men også Macôn, Meursault - Gevrey-Chambertin og Pommard har tjent deres plads i vinens verdenshistorie.

Rhône

Rhônedalen er bl.a. kendt for sine krydrede rødvine, men her produceres også rosévine, excellente hvidvine og mousserende vine.

Côtes de Rhône strækker sig over 200 km lige syd for Lyon fra Vienne i nord til Avignon i syd langs med Rhônedalen. Området rummer over ca. 80.075 hektarer og 8.000 vingårde. Rhône er delt i to - det syrah-dominerede nord og det grenache-dominerede syd.
Côtes de Rhône vinene varierer utroligt meget p.gr.a. den store forskellighed i jord, klima og druesorter. Men Rhône har også store forskelle socialt, kulturelt og gastronomisk. Mens det nordlige Rhône minder om Bourgogne rent kulturelt og gastronomisk, er det sydlige Rhône mere provencalsk. I nord produceres ca. 10% af Côtes de Rhône vinene. Det sydlige Rhône står for 95% af den samlede vinproduktion.

Bordeaux

Bordeaux er et kæmpe vindistrikt med sine ca. 120.000 Ha og en årlig produktion på 700 millioner flasker vin. Heraf er de 80% rødvin. Området er opdelt i 3 områder; Vest for Garonne-floden hedder Rive Gauche (venstre bred med Sauternes, Graves og Médoc), Rive Droite (øst for Dordogne floden - Saint Emilion, Pomerol, Fronsac og Entre-Deux-Mers.
Omkring 13.000 vinbønder deklarerer en Bordeaux-høst hvert år, men der findes "kun" ca. 4000 enkeltvingårde, der kalder sig Château.
I slutningen af 1800-tallet blev Bordeaux ramt af vinlus som åd vinstokkenes rødder og næsten satte en stop for vinproduktionen. Så godt som alle vingårde blev total ødelagt, og ikke før efter anden verdenskrig kom vindyrkningen i gang på rigtig vis igen. Siden 1980´erne har Bordeaux-avlerne investeret mange penge i teknik, hvilket yderligere har udviklet vinene.

De klassiske Bordeauxvine er mere populære end nogensinde. De har en given standard, som alle landets vinavlere forsøger at måle sig med. De bedste slotte har en aura omkring sig af tung og urokkelig elegance - Mouton Rothschild, argaux og Haut-Brion. Traditionelt skal en rød Bordeaux være stram med besk tannin og egefadstone. Siden firserne balanceres mange Bordeauxvine dog af en god portion frugt, hvilket gør, at vinen både er god at lagre og god at drikke ung.

Provence

Området i sydøst Frankrig, dækker 19.8 Ha og er delt op i 10 vindistrikter. Provence, som er kendt for sit dejlige klima, gastronomi, krydderier, lavendel og om sine friske vine, især rosé. Men et stigende antal producenter laver nu også flotte rødvine på Cabernet Sauvignon, Syrah, Grenache og Mourvèdre.

For lidt mere end en million år siden voksede vinstokkene vildt ved Middelhavets kyster. Som lianer med mange skud på stænglen viklede vinplanterne sig omkring træerne for at tiltrække sig lyset. Selv om planten var af familien Lambrusque, lignede den dog meget lidt de nuværende kultiverede arter. Historikerne er enige om, at vinstokkens kultur er opstået i Provence i begyndelsen af det 6. årh. før Kristus; det er altså 2600 år siden, at den provencalske jord blev den først dyrkede i Frankrig. Middelhavsfolkene udviklede vinkulturen og satte det hele i gang, og i høj-middelalderen drev klostrene udviklingen af vingårdene i Provence, og opdyrkningen og ibrugtagningen satte sit præg på landskabet.

Typisk for Provence-vinene er, at det er blandingsvine, hvor minimum 2 druesorter skal anvendes, og at Cabernet Sauvignon maximalt må udgøre 50% i en rød- eller rosévin. Historiens ældste vin, rosé-vinen, den mest sarte og vanskelige at få til at lykkes. Dens farve og en del af dens struktur er afhængig af varigheden af kontakt i fadet mellem den næsten farveløse druesaft og skallen, som især indeholder de naturlige farvestoffer. Rosé-vinene fra Provence har en intens, laksefarvet glød og smager fantastisk som såvel aperitif som til forretter og mange hovedretter. Rødvinene starter ud som livlige og frugtagtige og ender efter lagring som komplekse og kraftfulde.

Languedoc

Området ligger sydvest for Montpellier med et kæmpe vinområde på 300.000 Ha vinmarker og er langt større end naboen Roussillon. Den største del af vinmarkerne ligger på flade sletter tæt ved kysten og anvendes især til masseproduktion af simpel vin som Vin de Table og Vin de Pays, som storsælges over det meste af Frankrig, men sjældent kommer uden for landets grænser.

De bedste vinmarker ligger som regel længere inde i landet, på skråninger og i mere fattig jord, hvor vinplanterne lider lidt mere og derfor giver bedre vin.
Languedoc er mest kendt for sin røde vin. De bliver lavet på de 5 klassiske druesorter; Syrah, Mourvèdre, Carignan, men også friske klanker med Grenache og Cinsaut. Rødvinene er generelt med megen modenhed, saft og kraft og en del krydret.